Af: Henrik Kastoft, journalist
Juliane Heinrichson er én af de danskere, som er ramt af Corona-krisen både som ansat og som selvstændig. Hun er HR-chef på deltid i en rengøringsvirksomhed – og driver ved siden af sit deltidsarbejde en lille virksomhed, hvor hun er træningsinstruktør.
Som HR-chef har hun i øjeblikket travlt med at håndtere den situation, som Coronakrisen har skabt for den rengøringsvirksomhed hun er ansat i.
Og på samme tid har hun som træningsinstruktør måtte lide den tort at se sine træningshold lukke ned fra den ene dag til den anden, fordi der i øjeblikket er forbud mod forsamlinger på flere end 10 personer. Det har i praksis betydet, at hendes træningsinstruktør-virksomhed i øjeblikket har en omsætning på nul kroner og ingen aktiviteter.
”Det er en svær balancegang at skulle gå igennem en krise som denne og forholde sig til to nye virkeligheder på samme tid… både som medarbejder og som selvstændig”.
Lokale støtter hinanden
Som så mange andre søgte Juliane Heinrichson på Internettet råd om sin egen virksomheds muligheder for støtte via regeringens erhvervspakker.
”Jeg blev opmærksom på Thomas på en Facebookside, der hedder ”Corona Furesø”. Her tilbød Thomas lokal rådgivning til virksomheder ramt af krisen. Han havde tydeligvis sat sig ind i stoffet, men det betød også noget for mig, at Thomas er fra Furesø. Jeg kan godt lide princippet om at lokale erhvervsdrivende støtter hinanden”.
Thomas Laden Nørgaard fra ProcOpt Management har hjulpet Juliane med rådgivning om støttemuligheder og udfyldning af ansøgningsskemaer.
”Jeg er ikke helt færdig med arbejdet endnu og kan derfor ikke svare på, om jeg kan opnå støtte, men ifølge Thomas’ beregninger, forventer han, at der er hjælp for mig at hente,” fortæller Juliane Heinrichson, som i skrivende stund ikke har besluttet, om hun vil forfølge muligheden for støtte fra erhvervspakkerne eller midlertidigt lukke virksomheden.
”Lige nu kigger jeg også på muligheden for måske at starte et udendørs træningshold op… alt er i spil kan man sige”.
Stor hjælp for de små
I den givne situation synes Juliane Heinrichson godt om princippet no cure – no pay, altså at kunder hos ProcOpt Management kun betaler for Thomas’ rådgivning om veje ud af Corona-krisen, såfremt de efterfølgende opnår støtte fra erhvervspakkerne.
”Det er en stor hjælp for små virksomheder som min, men jeg forstår nok ikke helt, at han tør gøre det,” siger Juliane Heinrichson med et smil. ”Jeg synes, Thomas har været god til at sætte sig ind i min lidt specielle situation, hvor min virksomhed er en bibeskæftigelse og jeg både betaler A- g B-skat. Og så har det for mig haft betydning, at Thomas er lokal,” slutter Juliane Heinrichson.